NU HVOR VI NÆSTEN ER NØGNE

Hvad er det, der gør at mange kvinders forestilling er så forvrænget, når det gælder deres egen krop? Jeg mangler fx kvindelige brede hofter og min mave bærer præg af at jeg har skabt fire børn – og før jeg blev gravid, der hadede jeg den af uransagelige årsager også. Det er jo absurd, at vi skal gå igennem livet uden at knuselske den gave vi har fået, nemlig kvindekroppen.

Jeg ved jo godt at virkeligheden er en helt anden end den jeg ser på de socialemedier. Jeg bliver alligevel overrasket hvert sommer, når vi smider tøjet.

“Jeg ved det hele og alligevel ligger jeg der på mit badehåndklæde og glor undrende på hvordan ægte mennesker ser ud”

Forleden dag var jeg på stranden med min veninde. Som de fleste andre, lå vi og smugkiggede på andre mennesker. Og som altid, blev jeg igen overrasket over hvordan folk ser ud, når folk de ikke har tøj på (eller nærmere, ifører sig meget begrænset beklædning). Jeg får i løbet af vinteren skabt et en illusion om at alle render rundt med en strømlinet krop. De træner jo alle sammen, dyrker tonsvis af yoga, spiser sundt eller spiser ingenting (jeg har selv set det på instagram). De må stå fuldstændig snorlige uden en eneste skævhed. Men det gør de jo ikke. Alle har de deres helt unikke udseende. Svulstige lår, lange tynde arme, lille topmave, ingen numse eller meget stor numse. Jeg ved det hele og alligevel ligger jeg der på mit badehåndklæde og glor undrende på hvordan ægte mennesker ser ud. Det er altså ikke kun mig, der ser anderledes ud. Alle er vi ens i at være forskellige. Forskelligt er normalt.

Min mindste datter har taget dette billede af mig i bikini og det eneste jeg ser er at mine arme og lår buler lidt, Men ærligt, må de ikke det?

“Jeg tror dog min veninde så noget andet, hun spejlede sig i et billede af selvforagt. Alt det, hendes hjerne i årenes løb havde bildt hende ind stod lige foran hende”

Mens vi lå der, pegede min veninde diskret på en kvinde ”Ligner jeg hende? Jeg føler nemlig det er sådan jeg ser ud”. Det var et virkeligt underlig spørgsmål. Min veninde er ret høj 1.78 cm, hun er slank, rank og hendes arme og ben har en rækkevidde, som sådan en lille orm, som jeg, synes er ret imponerende. Kvinden vi studerede var ca. halv så høj, som min veninde. Hun var lidt overvægtig. En billedhugger i 30’erne ville ha elsket, at skabe den smukkeste skulptur over hendes meget frodige og kvindelige former. Jeg tror dog min veninde så noget andet, hun spejlede sig i et billede af selvforagt. Alt det hendes hjerne i årenes løb havde bildt hende ind, stod lige foran hende. En kvinde med en lidt for høj BMI , der var 5 år ældre end hende selv. ”Er det sådan du oplever dig selv?” spurgte jeg måbende, ”ja, eller jeg kan godt se jeg er lidt højere”. Helt rystet fortalte jeg hende hvordan virkeligheden forholdt sig. Ikke at den anden kvinde var forkert. Min veninde så bare ikke sådan ud …

Vi er alle unikke på en helt speciel smuk måde.

Det fik mig til at tænke på, hvor meget vi går og bilder os ind om os selv. Indrømmet, jeg har også en forestilling om min krop og mit udseende og det er ikke ligefrem den positive af slagsen. Jeg har i det meste af mit voksenliv været mere eller mindre ked af den krop jeg har fået tildelt. Meget selvoptaget måske, men jeg tror mange kan nikke genkendende til følelsen.

Jeg takker hver en kvinde, ung som gammel, der er ligeglad med hvad andre tænker og som elsker den krop de er blevet begavet med. Tak til jer, som ikke gemmer jer, men som viser jer stolt frem. I er en gave til alle os, der ser syner når vi kigger i spejlet. I er gode for mig og min veninde i fyrrerne, mine store døtre i tyverne og min purunge teenage datter. Alle har vi brug for at se modige kvinder, der viser deres kærlighed til den virkelige krop.

Okay, jeg kan ikke lave dette blogindlæg, uden at være modig selv. Nå men nu gør jeg det altså – godt spejlet er møgbeskidt så det næsten kan bruges som filter.

Kan vi ikke lave en kvindepagt, at vi fra nu af dropper åndsvage filtre og apps, der fx giver uhyggelige tynde taljer og hud uden buler eller at vi i det mindste er ærlige når vi redigerer os selv. På instagram kunne vi eventuelt skrue lidt op for en ny type hashtags “jegharfjernetappelsinhudmedfilter” “jegharfjernetfemcmtaljeihverside” 🙂

Det forvirrer mig nemlig helt vildt, at det jeg ser på stranden ikke er det jeg ser hver dag, hver time og hver minut ser på de sociale medier.

Bare en tanke …