NÅR JEG BLIVER GAMMEL VIL JEG VÆRE LIGESÅ UNG, SOM MIN MOR
I dag er det en ganske særlig dag. Det er den fordi livet igen har vist mig, at jeg kun lige er begyndt at udforske det. Hvem der har inspireret mig og hvordan jeg har opdaget det. Det kan du læse om her.
Min livsbekræftende mor i sit atelier med malertøj på
Min mor hedder Anita Houvenaeghel, hun er født i 1945, det lyder måske som lang tiden siden. Men jeg kan betro dig, at livet stormer derudaf og at du og jeg ligeså godt kan få det meste ud af det. Det kunne feks være, at du lige nu gik udenfor, lukkede øjnene og trak den friske sensommer luft ned i lungerne, at du mærker livet. Sanser det. Tager det ind og tillader dig at lave ingenting og i at fordybe dig. Det sidste evner min mor udover det sædvanlige. Hun kan falde i staver i timevis over linjerne i en træstamme, gå den samme tur igen og igen i gennem ti år for at følge lys og skygge, hvordan det forandre sig igennem årstiderne.
Hun leger, hun lever. Hun er useriøs på en dyb og stærk seriøs måde. Her er hun i sit atelier i Søllerød.
Min mor er efter bogen pensionist. Det har samfundet efterhånden kaldt hende i mange år. Mange vil nok bukke under for at blive placeret i den boks og føle sig gammel. Det bliver selvopfyldende hvis man ikke passer på. Men min mor har ikke opdaget alderen. Jo, hun går lidt langsommere og der er da også andre småting, der driller. Men gammel, det taler hun stadig om som ”når jeg bliver gammel…”
ET LIVSVÆRK
Grunden til dagen i dag er ganske særlig er, at hun i dag åbner en stor museums udstilling i Lemvig med hendes kunst. Eller hun gør ikke, Museet for religiøs kunst gør.
Sammen med hende har de samlet en stor flot udstilling af nye og ældre malerier. Det er så fascinerende at se hvordan hun arbejder og den drivkraft, der ikke kun får hende til at skabe det ene dramatiske maleri efter det andet. Men også gør hendes liv til et smukt kunstværk. Et værk, som jeg, min søster og hendes børnebørn får i gave, som inspiration til vores eget liv. Det er da noget ganske særligt – tillykke mor, med endnu en kraftpræstation.
Lidt billeder, fra udstillingen lige før gæsterne ankom
26. august – 9. December 2018.
MUSEUM FOR RELIGIØS KUNST, Lemvig
Er du interesseret i at blive beruset af hendes stærke og abstrakte univers finder du mere information ved at klikke HER. Tag kontakt til min mor HER
Min mor samler i ny og næ hele familien til kage og kunst. Selv teenagerne nyder den lille kulturelle familiestund. Og det skal der ellers meget til, skulle jeg hilse, at sige 🙂
Her får du flere ord om min mor og udstillingen:
Billedkunstner Anita Houvenaeghel f. 1945, arbejder med kirkeudsmykninger i et næsten abstrakt sprog. I hendes kunst finder man spor og genklange af barndommens uforløste og indelukkede rum. Hos Houvenaeghel bliver rummet forløst i naturen, men i en forløsning, der mere har karakter af en eksplosion af energi. Dette energirum genfinder man også i hendes religiøse værker. Hun er derfor med til at rejse spørgsmålet om, hvad religiøs kunst er i dag og, hvor grænserne for det religiøse rum går.
I udstillingen ønsker museet at sætte fokus på de genklange, der opstår mellem forskellige kunstformer, men også i en enkelt kunstners værk og ikke mindst mellem det religiøse og ikke religiøse og mellem menneskelivet og naturens drama og energi. Udstillingen lægger op til en refleksion omkring den måde, vi ordner vores verden på. Ser vi den som et sted, forskelle kan skabe noget frugtbart eller som et sted, hvor tingene skilles ad? Dette er grundlæggende eksistentielle spørgsmål, der handler om den måde, vi opfatter os selv som mennesker i verden på.
Udstillingens temaer
Udstillingen vil ikke kun udstille Houvenaeghels religiøse værker, men vise dem i en sammenhæng med hendes øvrige produktion. Her bliver det klart, at der er en stor sammenhæng mellem BARNDOMMENS KLAUSTROFOBISKE RUM og kirkens rum, men i sidstnævnte er der en åbning mod det evige rum, som blotter sig i billeder, hvor kirkerummet næsten indtager et ruinmæssigt præg. Murerne er faldet sammen, og der er åbninger ud i det ukendte. Hendes malede rum henleder tanken på den franske kunstner Louise Bourgeois (1911-2010) installationer over barndommens uhyggelige rum, der blandt andet rummer amorfe kropsdele. Hos Houvenaeghel indtager disse kropslignende former en tvetydig dobbelthed arrangeret på et podie, som kunne være et alterbord eller kunne være et offerbord. Med disse værker henleder hun tankerne på brødet og vinens funktion i den kristne gudstjeneste, samtidigt med at kroppen også bliver sat til skue som kød.
Et andet tema i udstillingen er NATUREN SOM RUM. Det kuratoriske greb vil tydeliggøre, hvordan energien i den nordiske natur finder vej til kirkeudsmykningerne. Houvenaeghel fremstiller således den guddommelige skabelse, som en eksplosion af energi. Det er dog ikke en destruktiv kraft, der er på spil i billederne, der med sin underliggende orden giver indtryk af, at energien er positiv. At den skaber hul igennem til noget nyt og bedre. På samme måde som også det klaustrofobiske rum blev sprængt i stykker.
Det sidste spor i udstillingen er forholdet mellem ORD OG BILLEDER. Houvenaeghel har de seneste år arbejdet i et japansk inspireret kalligrafisk formsprog, hvor få farver, med sort som den bærende, både peger på teksten og på naturen. Værkerne er ofte meget store med en grafisk enkelhed, der netop også er at finde i det japanske. Det er derfor ikke overraskende, at hun har illustreret en oversættelse af den store japanske digter Shuntaro Tanikawa. Digtene og original illustrationerne vil indgå i udstillingen, ligesom Houvenaeghels egne digte også vil indgå. Genklangene er således også at finde mellem ord og billede.
Det sker:
Foredrag den 28. oktober, kl. 16.30 – 18.30.
Naturen, lyset og troen ved Anita Houvenaeghel.
Pris 75 kr.
Gratis omvisning i udstillingen kl. 14 på alle søndage fra den 2. september til den 9. december.
I barndommen har vi måske set hinanden. Din mor købte mine bedsteforældres hus, Alfred og Grethe Mortensen. I Hvilsom, og der gik du måske i skole. Kan huske vi så og hørte om din mor talrige gange.