JEG BLEV RAMT PÅ LIVET

Lidt før jul opdagede jeg en knude i mit bryst, som endte ud i en kræftpakke. Det satte også en masse tanker i gang. Og i dag hvor jeg går ind i mit sidste år i 40’erne, må jeg sige at jeg er mere glad for at leve end jeg nogensinde har været. Om jeg er ked af at blive 49 år? Øhh nej, jeg er meget glad!

Jeg har brug for mere fordybelse og kærlighed til kunsten, produktet og processen.

“jeg vil så gerne se nordlys og i drømmene havde vi købt en gammel autocamper og sad i det nordlige norge og kyssede, mens nordlyset flammede over himlen.”

Den 8. januar sad jeg på hospitalet med min søster, jeg skulle skannes og have lavet en mammografi. Det undrer måske ikke nogen, at min nytårsforsæt var af en lidt anden karakter end, at jeg gerne ville tabe mig to kg. og hvad vi ellers går og sysler med, når vi absolut er løbet tør for ægte udfordringer. Nytårsaften tilbragte jeg alene med min søde kæreste, vi talte om livet og at få mest ud af det. Vi var sammen i drømmeland, jeg vil for eksempel gerne se nordlys, så i drømmene havde vi købt en gammel autocamper og sad i det nordlige norge og kyssede, mens nordlyset flammede over himlen.

GØR LIVET GODT FOR DIN SJÆL

Vi talte også om at gøre hvad der er sundest for ens sjæl. Noget af det, der gør mig rigtig godt det er at tegne og skabe kunst. Jeg er til unikaprodukter med sjæl og der vil jeg gerne hen i min nærmeste fremtid. Jeg elsker stadig A Simple Mess, men jeg har brug for mere fordybelse og kærlighed til kunsten, produktet og processen. Så den retning bevæger jeg mig i den kommende tid. Det er min plan og mit mål. Hvis skoen ikke passer, hvis man går rundt og er ked og ikke føler livet gør godt, så må man beslutte og kæmpe sig ud af det der trykker. Der findes altid en vej.

HVAD ER DET VÆRSTE DER KAN SKE? 

Her sad jeg så, på gangen og ventede på dommen. Var den store hurtigvoksende knude i mit bryst god eller det modsatte. Jeg kunne for første gang ikke bruge mit egne helende ord når mit liv driller “hvad er det værste, der kan ske?”. Det værste kunne nemlig ske. Jeg kunne være meget syg. Jeg kunne i terorien skulle sige farvel til mine fire elskede børn, mit lille barnebarn, min kæreste og min dejlige familien. Det ville jeg IKKE!

Når man bliver ramt på livet, sker der noget med en. Det tror jeg alle kan nikke genkendende til, hvis de lige har undgået en stor ulykke og hjertet buldrer i halsen. Det, der er sket med mig er, at jeg mere end normalt lykkelig for at leve. Næste år bliver jeg 50 år og det er jeg dæleme glad for. Knuden var nemlig godartet, en cyste, som de fjernede med det samme. JEG LEVER OG I DAG BLIVER JEG 49 ÅR! Jubii jeg er heldig,lad mig endelig blive 50!

Hurra for livet. Og så skal der spises lagkage. meget af det, så mine kinder kan blive endnu rundere 🙂 Ps. Ja, jeg har selv bagt kagen