LÆKKERSULTEN? – så nemt laver du marengs
Skal I hygge i aften med lidt søde sager? Hvad med selv, at lave lækkerierne sammen med børnene. Det eneste du skal bruge er æggehvider, sukker og frugtfarver – så I kan lave jeres eget flotte, farvestrålende fad med marengs.
DET SKAL DU BRUGE
3 æggehvider (jeg køber økologisk flydende)
150 gram sukker
(evt. fin malet lakridspulver, hvis du vil lave nogle med smag)
SÅDAN GØR DU
Pisk æggehviderne luftige og stive så du kan vende bunde i vejret på skålen uden at æggehviderne falder ud. Hæld lidt sukkeret i af gangen mens du pisker. Bliv ved til det får en sej konsistens. Vend derefter frugtfarven (eller lidt lakridspulver) forsigtig i marengsen med en dejskraber til marengsen får den farven du ønsker. Du kan nøjes med at farve halvdelen af massen så marengsene så de får et bolsjefarvet look.
IND I OVNEN
100 grader forvarmet ovn
45 minutter – skal nedkøles på en rist
TIP
Vil du lave tofarvede marengs, så kom først den hvide marengs i sprøjteposen, mas den flad og åbn posen igen. Fyld den farvede marengs i posen og sprøjt så ud i tofarvede toppe.
LAV LÆKRE PANDEKAGER. FÅ OPSKRIFTEN HER
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!