Da jeg fandt drømmene
Nu er det syv måneder siden, jeg satte den første flyttekasse i min nye lejlighed og foden indenfor i mit nye liv. På mange måder føles det, som var det i går, jeg sad midt i det hele, fuldstændig tyndslidt og ulykkelig.
Jeg havde ikke lyst til at starte forfra. Havde ikke lyst til at pakke ud og finde pladser til det hele. Jeg var slet ikke klar til en ny begyndelse, et nyt hjem, et nyt liv. Men omstændighederne gjorde, at det var bedst sådan. For alle faktisk. Nogle gange kræver det hårde knubs at finde ind til sig selv, og det gjaldt i den grad for mig.
Sommeren 2015. Man kan næsten se, at det gør ondt indeni.
Jeg sad i tomheden og kiggede på det hvide køkken, de hvide vægge, de lyse trægulve. På loftet. På augustsommerens klare blå himmel gennem vinduerne. Jeg indrømmer, at jeg græd meget. De første mange måneder i min nye lejlighed var fyldt med gråd. Jeg rejste mig lidt og faldt igen. Pakkede én flyttekasse ud af gangen, og opgav igen, pakkede ud og opgav, rejste mig og faldt …
Udvikling er smerte i forklædning – husk det.
Det var hemmeligt at jeg boede her, jeg havde ikke overskud til at se min sorg plastret ud på forsider og netaviser. Jeg kunne ikke fortælle til nogen, hvor jeg boede. Listede rundt og var usynlig og ulykkelig. Jeg husker, at flyttefolkene jokede med, at de ville fortælle et sladderblad, at jeg var flyttet. Jeg var ved at kollapse ved tanken og bad dem inderligt om at holde tæt. Tænk engang. Den dag i august blev jeg ked af det, i dag bliver jeg vred over deres joke – hvis det var en joke…
Der er tidspunkter i ens liv, hvor man tror, man aldrig skal rejse sig igen. Det her var et af dem. Jeg kunne ikke sove, vågnede samtidig med sommerens tidlige morgensol og forsøgte at lade fuglenes sange danse ind i mit sind og give det lys. Jeg ledte efter meningen – i alle lejlighedens skabe, i opgangen og i ejendommens elevator.
Jeg græd over de nye lyde, de nye lugte, de larmende naboer, den manglende vaskemaskine og turene på vaskeriet. Alt virkede uoverskueligt og på alle måder ensomt.
Jeg læste en gang en sætning i en bog ’… det handler om at beslutte sig’, i dag er det blevet mit mantra. Der er naturligvis tilstande, man ikke kan beslutte sig ud af, depressioner er en af dem. Men jeg var ikke deprimeret. Jeg var bare bundløst ulykkelig over at sidde alene på de nye kvadratmeter med alle mine bristede drømme.
En af de tidlige morgener, hvor jeg ikke kunne sove, den søvnige sol brændte og gav mig guld i håret, kom det til mig. Livet. Jeg kan ikke forklare, hvad der skete. Men sætningen fra bogen svøbte sig pludselig om mig som en brynje af styrke. Det handler om at beslutte sig. Nemlig.
Solen brændte, gav mig guld i håret og noget skete inden i mig.
Jeg gik ind i min stue, hvor tingene var sat ligegyldig op på hylderne, hvor blomsterne var visnet, og hvor det hele rodede mere end på den skødesløse, lækre måde. Kiggede på det hele. Så mit liv ligge der uden kærlighed og blottet for omsorg. Så tog jeg beslutningen. Drømmene, jeg ledte efter, blev ikke efterladt i flyttebilen eller andre steder. De var lige her, midt i mig og midt i mit liv. Jeg skulle bare få øje på dem og beslutte mig for at leve og dyrke dem. Drømme er jo fremtid, mål og liv…
Jeg fjernede de visne blomster og besluttede mig for at leve
Jeg fandt plads til alt det, som min sorg mente, skulle bo i et andet hjem. Hængte billeder op, satte mit fine porcelæn ind i skabet, tændte lamperne og kom ud af mørket. Med små, seje skridt (flest frem og få tilbage) formede mit nye liv og hjem sig. Jeg besluttede mig for at leve og flytte ind. Malede mit køkken, fik bygget en væg og lavede et ekstra rum. Skabte et hjem fuld af drømme og mål om at være en lille, glad familie på tre.
Jeg malede mit køkken og begyndte at skabe mig mit hjem.
I dag føler jeg mig så ret tæt på målet. Der er en flyttekasse, som ikke er pakket ud, men det er fordi min teenagesøn ikke ooorker (det er hans, og jeg nægter at gøre det for ham).
Jeg hængte billeder op, satte mit porcelæn fint ind i skabet og tændte lamperne.
Når jeg vågner, er jeg glad for min fine lille lejlighed. Jeg føler mig heldig, føler, at det er her, jeg hører til. Jeg får stadig slag og snubler i ny og næ, men jeg er klar til foråret, og jeg tror på, at sommeren bliver fuld af glæde og lykke.
Og hvorfor skriver jeg alt det her på mig blog, som normalt er fuld af boligindretning? Fordi jeg kan blive lidt træt af det perfekte billede af de ’perfekte’ hjem og den ’perfekte’ måde at leve på, som jeg for det meste viser af mig selv. For godt nok har jeg flere gode end svære livsperioder. Men der er tider, hvor jeg må en tur ned og bide i græsset. Som det seneste år. Måske sidder du selv i en ny lejlighed og græder og leder efter drømmene. Hvis du gør, vil jeg bare sige, at de er inden i dig, og de skal nok finde dig, når du er klar.
Kærlig hilsen
Louise
Kære Louise
Kender dig ikke. Men følger dig på IG og måtte læse dit indlæg. Du er en modig og smuk kvinde. Indeni og udenpå.
Håber din næste sommer blive fyldt med glæde, lys og kærlighed.
Fra en som også kender til at bide i græs.
Tusind tak for de kærlige ord! Må din sommer og blive fuld af lys, glæde og kærlighed <3
Hej Louise
Jeg læste dit indlæg ang “smerte” Kunne let følge dig. Har selv været igennem ind skilsmisse og 14 dage efter en fyring fra mit job hvor jeg har været i 15 år. Men det er 12 år siden. Men det jeg vil sige til dig. Mega flot kæmpet, og vil sige at man kommer op på hesten igen… smil. og man sige til sig selv Det skal ikke få mig mig ned med NAKKEN!! .Og som man siger så kommer kærligheden lige pludselig igen : ) . ik. Jeg fik min kærlig 2 år efter og vi er sammen på det 13 år. Men igen flot skrevet af dig og det giver tanker om livet. med smerte sorg og glæde. Tak for dit indlæg. Og alt mulig godt i dit liv fremover. og kærlighed!!!
Mange Varme knus Torben v Hansen.
Hej Louise,
Super godt skrevet synes jeg, og kan godt genkende din fortælling hvor man er helt nede.
Efter de sorte skyer kommer der altid solskin, selvom det er svært at se i de svære øjeblikke.
Godt du er på igen smukke Louise, ligesom foråret…smiler.
Smukke billeder af dig.
Håber det går dig godt.
Knus Kim
Kæreste Louise!
Nu gør du det der igen, det der, du OGSÅ kan. – Rører hjertet og sender ud, så det står lynskarpt, at du er et smukt og lysende væsen, der er stærk som en okse og skrøbelig som det allerfineste porcelæn.
Jeg er dybt taknemmelig for, du passer på dig selv. Vi kan ikke undvære din skønhed i denne verden. Ønsker inderligt, der er nogle hjertevenner, du får kram og varme fra. Ønsker det BEDSTE for dig og må dit hjerte aldrig knuses igen!
Kærlige tanker og varme hilsner // T.
Sikke et skønt, livsbekræftende opslag kære Louise. Og at forstå, det gør vi ofte først, når vi står på afgrundens rand. Godt gået og masser af held og lykke, kærligst Annie
1000 tak for dette indlæg❤️
Kærligst Louise
Hej Louise,
Din måde at beskrive vejen til at leve er inspirerende og forsæt endelig med at inspirere. Vi der følger dit arbejde er glade for at du lever videre og jeg er sikker på at foråret og sommeren bringer glæde og lykke til dig 🙂
Søde Louise
Knus og tanker til dig. Vi er alle sårbare og har hver især vores kampe. Det er befriende, når også disse sider får lov til at komme frem.
Hej Louise.
Jeg kender dig kun fra tv, div. blade, instagram og din blog, men har altid syntes at du var sådan et venligt og positivt menneske, så derfor har jeg fulgt dig. Trist at læse at du har haft en svær periode, men det lyder som om du er ved at være ude på den anden side og det er da dejligt at læse. Vil ønske dig og din lille familie alt det bedste fremover.
Stort knus fra en fan 🙂
Tak for din ærlighed og din styrke. Du er en fascinerende kvinde.
Sorg er en mærkelig størrelse, den kan virke så alt overskyggende og alligevel ende med, at blive noget smukt og noget givtigt. Alt det bedste til dig og dine. Kærligst Annd
Jeg kender dig kun fra TV. FB førte mig til din blog denne fredag aften… Og det er jeg glad for:-)
Jeg er fuld af beundring over dig – din ærlighed og dit mod, da det hele kom frem…. Dit blogindlæg, det er så smukt, sårbart og stærkt på samme tid.
“Det handler om at beslutte sig”, den sætning tager jeg med mig!
Hvor var det godt flyttefolkene holdt tæt og samtidig en meget ubetænksom joke.
Jeg ønsker dig en sommer fuld af lykke og glæde….
Knus:-)
Så fin en fortælling… Så dejligt at få en fornemmelse af – og et håb om, at man kan finde hjem til sig selv, eller måske en ny udgave af een selv, efter en vanskelig tid… Nogle gange ville det bare være rart (forkert ord) at være en del af processen, en del af fortvivlelsen, angsten og lidelsen, så man kunne føle eller (op)leve forandringen væk fra det frygtelige… Så man selv turde springe ud i det… Forstår du mon hvad jeg mener? Men man er nok for skrøbelig – for sårbar og for langt væk fra sig selv, til at turde vise denne nye side af sig selv. Måske… Men SÅ fin en fortælling. Og SÅ sejt levet …
Kære Loiuse
Af hjertet tak for dit indlæg.
Jeg står midt i det du beskriver og det er lige sådan jeg selv har det – at skulle finde sig selv igen og starte forfra.
Det er vildt hårdt, men efter at have læst dit indlæg har jeg fået lidt af troen tilbage.
Tak og held og lykke til dig fra Gitte
Alt held og lykke til dig i dit nye liv. Du bliver kun stærkere selvom det hele sikkert føles så skrøbeligt <3
Hvor er du modig at være så ærlig. Livet er svært til tider, og det kan være vanskeligt at se lyset, når man er ulykkelig. Godt du er kommet så langt nu, ønsker dig alt det bedste!
Bliver varm om hjertet når du så ærligt og og modigt beskriver smerterne og ulykkeligheden ved et bryd og en ny start, som ikke i første omgang ligner guld og glimter- Bliver rørt og glad over guldet i dit hår og ønsker dig en vidunderlig fremtid smukke ærlige kvinde.
Hej Louise
Jeg kan genkende din historie fra mit eget liv og er helt enig med de følelser der render igennem kroppen. Blev skilt efter et langt ægteskab og flyttede ind til ham jeg troede skulle være fremtiden. Men gik rundt i en osteklokke og kunne ikke finde mig selv, sov ikke, havde ikke overskud til mig selv og andre, grinede påtaget og var usynlig, var bange for at gøre fejl overfor den nye og fungerede slet ikke.
Da jeg gik og jeg gik simpelthen tudede jeg i 5 dage og kunne ikke hænge sammen. Så kom der et wake up call og jeg, så at der var lys derude.
Nu har jeg min egen bolig med min store søn, det er ikke vildt luksus, men der fungerer og det er mit og her kan jeg være mig selv.
Så må vi ses hvad fremtiden bringer, men lige nu har jeg ikke travlt.
Tak fordi du delte det personlige med os andre, det er så dejligt at det man tror er perfekt, slet ikke er det, vi er jo alle igennem et eller andet i livet, som ikke er perfekt, det er bare ikke alle der vil indrømme det.
Tak for din ærlighed og de bedste ønsker på livets rejse:-)
Knus
Henriette
Jeg kom også forbi via FB og læste mig til et ærligt, smukt og meget sandt indlæg. Mon ikke vi alle har været der!? Hvor livet må begyndes helt forfra på nye præmisser. Det kan der være mange grunde til, men det er altid svært, men der er lys for enden – altid! Tak for et fint indlæg.
Kære Louise. Jeg kender dig ikke men kunne føle din smerte igennem dine ord. Har i juli sidste år mistet min datter på 49 år og mistede mit fodfæste. Det gør så ondt og fylder så meget. Der er ikke plads til andet eller andre og sorgen er lammende. Dine ord har gjort mig godt og jeg håber at du må fortsætte din vej fremad og opad og må du finde lykken og glæden ved andre mennesker der vil dig det godt. Pas på dig selv.
Kære Flemming
Jeg får helt ondt i hjertet over at høre du har mistet din datter. Smerten og sorgen over at miste et barn må være ubeskrivelig. Jeg håber lyset kommer tilbage til dig – og du finder ud af at leve godt, selv med savnet i dig.
Alt godt til dig!
Kærlig hilsen
Louise
Hej Louise
Kloge ord. Pas godt på dig selv og nyd dit eget selskab ❤️ Og påskøn familie og gode venner.
Hej Louise
Du er så smuk, både indeni og udenpå… Du må op på hesten igen, når du er klar… Jeg har fulgt dig i flere år, bla fordi jeg på det tidspunkt var ansat hos Carl Hansen & Søn og selvfølgelig så dine indslag om møbler i Go´Morgen Danmark.
Jeg har været ramt af sukkersygestress, en bivirkning ved den medicin jeg har fået, så jeg kender alt til at sidde og kigge lige ud i luften uden at kunne samle sig sammen til noget som helst.
MEN NU KOMMER FORÅRET, solen skinner, så det er bare ud og samle på D-vitaminer og godt humør…
Thumbs up herfra Sydfyn
Hej Louise…. Sidder fuldstændig i samme situation med nyt sted at bo og alene med 2 drenge. Jeg får håb ved dit indlæg og får troen på at jeg også kommer dertil hvor jeg magter at gøre mit hjem hyggeligt. Lige nu er det bare funktionelt og vi kan bo her men føler ikke det er et rigtig hjem endnu. Jeg håber snart jeg bliver omfanget som dig. Knus helle
Kære Helle
Det gør du, jeg lover lyset nok skal ramme dig igen. Når du mærker den første solstråle, så sug den til dig og brug dens energi til at få livet tilbage. Den dag kommer når du er klar <3
varmt knus til dig
Louise
Ved du godt at det er velkendt i medie branchen at din xmand har været utro de sidste mange pr med diverse tv-værter ?
Kære søde Louise så godt skrevet jeg er selv lige blevet skilt og nede i et sort hul det gav mig noget at tænke over mange tanker og knus til dig vh 👼👼👼🍀🍀🍀
Mange knus retur, livet og glæden kommer til dig, det er jeg sikker på <3 Pas på dig selv og giv dig den tid du har brug for. Kærlig hilsen Louise
Hvor er du DEJLIG! Jeg ønsker dig det bedste.