Sommerduftende idyl
Det er nu den skal nydes, årstiden du har længes efter. Se hvilken sommerfarve jeg elsker lige nu, hvor jeg helst vil være romantisk de lyse nætter og hvad jeg fylder i mine pandekager.
Slap af, nyd og tag gaver med hjem.
Læg dig i græsset og kig op i himlen, sug til dig af den lune, duftende sommervind. Tag endelig for dig af grøftekantens gaver og fyld dine vaser op med de smukkeste blomster.
1. Vase fra The Travelling Band // 2. Vase fra Ellos.dk // 3. Keramikvase fra Unika:K
Anderledes blomster
Før du spiser dine sommersprøde asparges kan du pynte med dem. Lav smuk buket, som var det blomster. Det ser også sødt ud og dufter dejligt at mikse dem med krydderurter.
4. Krus fra Royal Copenhagen // 5. Krus fra Royal Copenhagen
Den nemme læskedrik
Jeg har lavet en hyldeblomstdrik med friske jordbær. Det er den nemme udgave – jeg har nemlig ikke lave saften selv, men smukt ser det ud når den står på bordet. Til de voksne putter jeg lidt bobler i, den hurtige, perfekte sommer-velkomstdrik.
Uhm … sommerforkælelse
Børnene elsker pandekager. Jeg serverer dem med vandmelon og fylder dem med friske blåbær når sæsonen er højst. Citronlimonade er godt til alt det søde. Jeg har været i Irma efter den på bordet. Men du kan også gå ind på Aarstiderne.com, der har en rigtig god opskrift på en hjemmelavet.
7. Base212 krystalglas set hos luxoliving.dk // 8. Lækker limonade fra Irma
Grønt er godt for øjnene
Naturens farver er gratis inspiration. Jeg har i øjeblikket en kærlighed for grøn, måske fordi jeg er påvirket af, at det faktisk er en af tidens helt store farver.
9. Fotokunst set hos stilleben.dk // 10. Kande fundet hos notredame.dk // 11. Pude designet af Helene Blanche set hos Stilleben.dk
Åh de lyse sommernætter
Det er nu du skal ud at nyde de lyse sommernætter. Tag picnickurv, plaid, ham du elsker og masser af kys med. Nyd det smukke lys, stilheden og kærligheden.
12. Romantiske champagneglas set hos Royaldesign.dk // 13. Picnickurv set hos Pandorasæske.dk // 14. Vattæppe spottet hos notredame.dk
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!