SLAP NU AF …

Kører du også i højeste gear, hvor du hele tiden sætter nye ting i gang og hvor dine feriedage, weekender og fyraftner er fyldt op med tusind planer? Så har jeg et ret simpelt og godt råd til dig for at få ro i sjælen.

Når man går ned i tempo, kan man pludselig øje på noget af det smukkeste i livet.

”Slap nu af” En af sætninger, der kan få min puls til at galopere helt amok. Jeg er nemlig rimelig dårlig til at få udstukket ordre (også de velmenende). Det gør mig voldsom trodsig og i stedet for at slappe af, får jeg lyst til at sætte endnu mere i gang. Det er barnligt, jeg ved det, men ikke desto mindre en mekanisme der sker i mig. Ordre = trods.

Inden påske var jeg i højeste gear. Jeg jonglerede rundt med en million bolde og tanker. Mit indre kørte i et tempo, der næsten gjorde ondt og på alle måder forsøgte at fortælle mig, at det ville være en super god ide at køre i pitt. Utroligt at mine ører sidder så tæt på min hjerne og de alligevel ikke kunne høre at den var helt gal.

Påsken stod for døren og jeg var allerede i gang med at planlægge en masse ting. Det var ikke nok at jeg skulle en tur i morgen-tv langfredag og lige havde brugt hele den forrige weekend på at rydde hele min sommerhushave. Næææ, der skulle ske noget. Middage, bio, opera, teater, indkøb, kultur, gæster … you name it.

Hvis det stod til mig, skulle hele huset fyldes med gæster.

Det var så her, at jeg fik de irriterende og velmenende ord ”Kan du ikke bare slappe af?”. De kom fra min kæreste. Jeg skulle lige til at modargumentere (lidt vredt) og komme med alle mulige gode forklaringer på hvor dejligt jeg synes det er at lave noget i min fritid og at det var vigtigt for mig at få lidt inspiration udefra, til jeg fik øje på hans blik, der talte tydeligere end den hjertebanken og de små paniske anfald min krop forsøgte at råbe op om. Han ville passe på mig.

Han kiggede kærligt på mig og sagde ”de her dage skal ikke bruges på noget, du skal hvile og sove”. Og det gjorde vi så. Vi sov længe, sov tidligt, sov midt på dagen, gik en søvnig tur og tog en lur igen. De bløde, kærlige rolige timer lagde sig som en varm dyne om mig. Jeg anede ikke jeg var så træt. Jeg anede ikke at hele min krop og mit sind havde så meget brug for hvile.

Det er sundt at hvile i flere døgn.

Langsomt kom jeg til mig selv og landede i et tempo hvor jeg kunne holde ud at være i min krop. Så meget, at jeg den sidste dag kunne overskue at mødes med min store datter. Vi tog på Statens Museum for Kunst, i Kongens Have og fik en dejlig frokost på The Royal Smushi Café, alt sammen noget jeg kunne nyde, ægte, fordi jeg var til stede. Havde sovet og ro i sjælen.

Det er jo ikke rocket science at det hjælper at slappe af for at finde ro. Men hvor mange tager egentlig 3-4 dages fuldstændig pause uden en eneste plan? Jeg gjorde aldrig. Men tro mig, det er den bedste påske-gave min kæreste kunne give mig. Faktisk så god en gave at jeg er blevet fan af at lave ingenting. Tror godt jeg ved hvad jeg (ikke) skal lave i sommerferien.