OPSKRIFTEN PÅ LYKKEHJEMS ØKO FRUGTKAGE
Mit sommerhus, også kaldet “Lykkehjem”, er til leg, spontanitet, afslapning og alt andet end at være fin og perfekt. Derfor har jeg også fundet på en frugtkage, der smager af sommer, på ingen måder ser fin ud og på alle måder er nem at lave. Værsgo’ at nyd!
Det skal du bruge
200 g smør • 250 g sukker • 3 æg • 150 g mel • 1 tsk. bagepulver • 300 g friske bær – jeg foretrækker blåbær og jordbær og drysser også kagen inden den skal i ovnen med hakkede mandler, hvis jeg har det i køkkenskabet.
Sådan gør du
Rør det bløde smør og sukker godt sammen. „Jeg ælter det sammen med hænderne, da jeg ikke har en foodprocessor i sommerhuset“. Rør æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen i en skål for sig og hæld det i dejen. Put bagepapir i en springform og hæld dejen i. Fordel den godt ud i formen. Hæld bær ovenpå. Har du sure bær eller rabarber, kan du drysse med lidt sukker. Kom kagen i ovnen i ca en time og bag ved 190 grader. Bon appétit.
Hej vil gerne vide om den fantastiske kage kan fryses😀
Kære Susanne
Jeg har aldrig prøvet det. Men kan ikke forestille mig det ikke er muligt 🙂
Kh. Louise