NEW YORK SET MED EN (TEEN) MORS ØJNE
Jeg har sluppet alle mine egne behov og er fulgt med mine to mål og -modebevidste teens til New York
New Yorker street mode; Palace, Off White og Supreme. Jeg har været der og jeg kan konstatere, at det jeg havde forestillet om at jeg for evigt ville holde mig ajour og altid ville være åben, det blev da lige ødelagt på fem dage en oktober i New York.
Jeg forstår ikke, at en sweatshirt skal koste 3.500 kr fordi den er forvasket og har et udefinerbart print på. Jeg fatter ikke mine teens gider stå i laaaang kø ude foran Supreme for at se butikken (ja, se. Ikke nødvendigvis købe). Men jeg glædede mig over, at der lige ved siden af den lange kø lå en hyggelig diner (et godt tip, hvis du også er teen-vedhæng) hvor jeg nåede at drikke en kakao, en kaffe og en cola mens jeg kunne sidde ved vinduet og kigge ud på New yorker livet. En tiltrængt stille stund mellem høj skater musik og virkelig underlig tøj.
Skal jeg forsøge at forklare tøjet. Handler det om at bruge mange farver og helst nogle der ikke passer sammen. Så skal der være print på, hos Palace var noget af det med pornografiske undertoner, hos Off White en del religiøse budskaber.
Jeg konstaterede ret hurtigt at tendenserne med politiske budskaber havde godt fat i de fleste brands. Det synes jeg er ret cool – der hvor filmen knækker lidt for mig, er at når de får de unge til at bruge ALLE deres sparepenge på deres politiske budskaber, så dør deres intensioner om oplysning efter min mening i profit og markedsføring, det smager lidt underligt efter min mening. I øvrigt tror jeg at over 80 % af deres kunder ikke har fanget en dyt af hvad der foregår på de print, de render rundt med. Jeg spottede en dreng på under 15 år med en T-shirt, der havde et tegneserie-print, hvor der i taleboblen stod “there was Sperm and blod all over the room” tak for kaffe lille dreng, du er ikke engang buksemyndig. Men drengen rendte stolt og ubercool rundt med sin 2.500 kroners t-shirt. Hvilken provocateur!
Nå, nu ikke så sur og gammel, Louise. Jeg har faktisk også stået foran flying A i kronprinsensgade og ventet på mine Buffalos og jeg har også givet kassen for min Ball sweatshirt, mens min mor lavede himmelvendte øjne. Det er jo bare sådan det er. Men jeg ved til gengæld også, at det der sker i undergrunden og som teenagerne (og ofte de store modehuse) tager til sig. Meget at det, kommer til at hænge som highstreet køb. Og farverne og de skarpe grafiske detaljer, store pelsstykker, lapper, mølhuller og de provokerende print. De er der jo nærmest allerede. Og jeg, tjaa … jeg må bare bide i det sure æble i New York, betale og konstatere, at jeg ikke lever op til min aftale med mig selv. Jeg kommer ikke til at gå i det. Jeg holder mig til det voksne og klassiske og lader de unge være unge og mor være voksen.
Hahahhaaah! Åh, jeg er pjattet med det her indlæg! 🙂 Jeg fatter det i øvrigt heller ikke. Men det er formentlig heller ikke meningen? Dog ville min 13-årige søn få forbud mod at rende rundt i den beskrevne t-shirt…
Jeg ville nok heller ikke tillade sådan en t-shirt. “Skat, hvad er der nu i vejen med Pokemon?” :)))