MIN DRØM ER GÅET I OPFYLDELSE
Da jeg var barn så jeg en film (jeg husker ikke hvilken) hvor der sad en masse mennesker og spiste et stort måltid ved er langbord under blomstrende frugttræer…
Det billede satte dybe, romantiske spor i mit barnesind og jeg har efterfølgende drømt om at skabe et lignede scenarie. Tænk, fx. at kunne holde en kæmpe kærlighedsfest i en blomstrende kirsebærlund. Men virkeligheden er jo lidt en anden, der er kort blomstring, der er vejret og så er det rimelig upraktisk at slæbe proviant, borde og stole ud til 60 mennesker ud i naturen.
Men drømmen lever – og mit blomstrende æbletræ har gjort en miniudgave mulig. Jeg har dækket et sommerbord og selvom det kræver lidt andet påklædning end florlette sommerkjoler, så smager det lidt af den film jeg så i min barndom. En lille drøm er gået i opfyldelse …
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!