MENINGEN MED LIVET ER …
Efter skilsmisse, hårde barndomsår med druk og en far der døde på min otte års fødselsdag, har jeg søgt desperat efter en mening med livet. I går sad jeg i min sommerhushave under det store hjertetræ og fandt mit eget svar
Hvis du var et lille egern, der løb rundt med din smukke hale ude i haven og samlede vinterforråd. Ville du ikke indimellem dit travle arbejde, stoppe op og tænke over meningen med dit liv. Men fordi du er et menneske, har du fået den glæde og byrde at have tanker og følelser, der rækker udover dine instinkter. Og det giver et behov for at søge meningen på et mere opløftet plan. Hvorfor skulle jeg miste min far, da jeg var barn? Hvad er meningen med det? Hvorfor skulle jeg møde et menneske, forelske mig, gifte mig og slå mig? Hvorfor skulle det gå galt? Hvad var meningen med det?
DET MENTALE PLASTER
Der er ingen mening. Meningen med livet er en tanke, som vi har skabt for at give os mentalt plaster, når vi ikke er herre over de skæbner vi får. Den eneste mening med livet er, basalt set, at vi skal fødes, formere os og dø. Det billede, er ikke særlig opløftende. Eller jo, det er da sjovt at formere sig.
“Men igennem et helt liv, har vi, som tænkende mennesker brug for mere. Vores vilde hjerner vil stimuleres, de vil skabe, de vil opleve og de vil elske.”
Men igennem et helt liv, har vi, som tænkende mennesker brug for mere. Vores vilde hjerner vil stimuleres, de vil skabe, de vil opleve og de vil elske. Alt det, der gør os til spændende skabninger. Men også til en flok små egoistiske børn, der har stor fokus på vores egne behov.
Vores behov bliver at søge en højere mening. Fordi vi ikke kan acceptere, at vi bare er små egern, der løber rundt efter en mage, laver unger og finder nødder så vi kan overleve.
ERFARINGER GØR KLOGERE – DET GIVER MENING
Forestil dig et lille fireårigt barn, der balancerer oppe på en høj barstol, hopper rundt på det lille sæde og dratter ned så det slår sig gevaldigt. Vil du så bagefter sætte dig over i sofaen med en kop te i hånden og tænke over den dybe mening, med at barnet slog sig? Næppe. Du vil nok nærmere trøste barnet og vide, at det nok ikke sker igen. Barnet har lært.
Vi er selv fireårige, der lærer gennem hele livet. Det er der ikke en højere mening med. Kun, at vi skal blive så overlevelsesdygtige, som mulig.
Det underlige er, at når vi ligger på fødestuen og det lille barn kommer til verden, så føler vi den største mening med livet. Men hvordan er det på dødsleje. Er det ikke der vi siger det helt modsatte ”det her giver ingen mening”? Men liv og død er måske den eneste mening, der findes. Vi skal fødes, vi skal formere os og vi skal dø. Nogen, dør før de når den cyklus. Forleden dag fløj en fugl ind i min rude i sommerhuset, den døde på stedet. Jeg tænker, den formentlig var på vej efter føde til sine unger. Var der en mening, med det dødsfald? Næ, men der var en årsag. Jeg havde ikke sat klistermærker op, der lignede rovfugle og derfor undveg den ikke. Det handler om årsag og erfaring.
“Min første far valgte selv, at leve et liv, der slog ham ihjel. Min anden far fik cancer. Sunde folk og børn bliver også syge ud af det blå.”
Og hvad med dem, der dør af sygdom? Er der en mening med det – det handler jo ikke om erfaring? Det er et tilfældigt offer, der bliver prikket ud. Jeg har ulykkeligvis mistet begge mine to elskede fædre. Min biologiske far blev 44 år, min adoptivfar blev 52 år. Min første far valgte selv, at leve et liv, der slog ham ihjel. Min anden far fik cancer. Sunde folk og børn bliver også syge ud af det blå. Nu kommer jeg til at lyde kynisk. Men jeg tror stadig ikke der findes end højere mening. Det er ligeså tilfældigt, som de insekter du træder på undervejs i dit liv. Som fluen du smækker og dem, som lander på din forrude, når du kører 100 km.t på motorvejen. Vi er, som bierne vigtige for jorden (eller måske er bierne vigtigere) men som individer er vi ligegyldige. Ikke for hinanden. Men for jorden. Og derfor er der ingen større mening med dit og mit liv.
Det, vi skal gøre er, at bruge den gave vi har fået som tænkende og følende mennesker. Vi skal give livet mening.
I går sad vi fire generationer, barn, mor, mormor og oldemor i mine sommerhushave og det var der jeg fandt svaret. Meningen med livet, må være at give det mening. Mens vi lever.
“Åben døren for dem der ingen familie har og giv ud af dit overskud. Smid din skyld og skam ud til storskrald og vær rummelig”
Vær i nu’et, altså lige der hvor du er NU. Elsk. Lav en middag proppet med kærlighed og nyd dem du elsker grine, spise og leve. Gør noget for andre og se deres glæde. Kig på solen når den går ned og tak for du fik en dag i livet. Drop din vrede over andre mennesker og vis omsorg i stedet for. Åben døren for dem der ingen familie har og giv ud af dit overskud. Smid din skyld og skam ud til storskrald og vær rummelig. Meget få falder ned af barstolen to gange og hvis de gør, så trøst dem begge gange til de lærer at sidde stille deroppe.
GIV LIVET MENING
Min konklusion, der giver mening for mig.
Forvent ikke andre giver dit liv mening, eller noget ovenfra gør det.
Accepter skæbnen, med alt den smerte der også følger med.
Lær af dine erfaringer og vær rummelig overfor andre.
Glæd dig på andres vegne.
Stop op, tag ud i naturen
Vær kærlig og vær noget for andre.
Giv livet mening
Har selv været gift og skilt tre gange og fire børn. Man lærer hver gang. Dejligt at høre, at det ikke kun er mig der fjoller rundt og tror på kærligheden 🙂 <3
Jeg mistede min far som barn, mine 2 piger mistede deres far da de var 5 og 7, og 3 år senere blev jeg selv meget syg og har i nu 15 år, levet med svære smerter.
Heldigvis har jeg en indre urkraft af positivitet, for ellers har det ofte været fristende, at takke af fra livet. Smerter kan hærge ens sjæl noget så forfærdeligt.
Men jeg er her endnu, for jeg har mine skønne piger og et endnu dejligere barnebarn. Den glæde har du også fået, så du ved hvad jeg mener. 😊 Jeg har min have, som jeg heller ikke kunne leve uden, for vintrene tilbringes i sengen i en ynkelig tilstand, så det gælder om at være ude, når jeg kan.
Og hvad er så meningen med det? Der er ikke nogen, men man lærer, som du også gjorde, at man skal leve medens man er her. Være rar og kærlig mod andre og hjælpe hvor man kan. Og især være taknemmelig! DET er meningen med livet. 💖
Tak for at dele dine tanker… de er genkendt ❤️
Kh Jannie
Kære Louise
Fine, gode og rigtige meningsfyldte ord du skriver👌🏼.Ja, vi skal leve mens vi er her, dele ud af det overskud og den kærlighed vi har❤️.
😍Dorte