LÆKRE JULINISSER
Det er ikke ligefrem verdens varmeste sommer, så for at bevare det gode humør har mine børn og jeg lavet julinisser. En lækker mundfuld af sommerens søde jordbær, flødeskum, mørk chokolade og en lille smule iceing.
Det skal du bruge:
Jordbær, gerne fra den lokale gårdbutik
200 gram mørk øko-chokolade
Øko piskefløde
50 gram øko-æggehvider de skal være pasteuriserede
Ca. 270 Flormelis
Sådan gør du:
Skyl dine jordbær godt, fjern alt det grønne og skær bunden lige så jordbærerne kan stå fast.
Skær dem over så der er lidt mere i bunden til en tyk mave, toppen skal være nissehue.
Lav fine knapper og top på nissehuen med din iceing og lav et chokolade-bælte rundt om maven på julinissen. Tag derefter en sprøjtepose, fyld den med din flødeskum og sprøjt skummet mellem maven og huen, så det ligner skæg.
Server på et smukt fad og spis til du ikke kan mere.
Flødeskum
Pisk din flødeskum så den er så fast, at den kan holde på huen.
Smelt chokoladen
200 gram chokolade. Smelt det i en tynd skål der ligger i et vandbad, hvor vandet er ca 60 grader.
Pisk en iceing sammen
50 gram øko-æggehvider, de skal være pasteuriserede
275 gram flormelis
Rør æggehvider og sigtet flormelis sammen i en skål til massen er ensartet. Når toppene i icingen bliver stående, efter du løfter piskeriset op, kan du bruge det til knapper og toppen på nissehuen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!