LÆKRE ÆBLEBOLLER MED ÆBLEMARMELADE
Der findes ikke noget hyggeligere end at servere hjemmebagte boller. Jeg har opdaget hvor lækre de kan blive med Kanzi æbler, der med deres syrlighed og sødme gør dem friske og velsmagende. De bliver endnu bedre med æblemarmelade og en god Vesterhavsost. Vil du også forkæle dig selv og invitere på en kærlig eftermiddag for dine nærmeste er her to gode opskrifter på æbleboller og æblemarmelade.
Det skal du bruge
4 dl lunkent vand
0.5 dl olie
25 g gær
75 g revet Kanzi æbler
1 tsk. salt
100 g 5-kornsblanding
ca. 300 g hvedemel (suppler med mere hvis du synes dejen bliver for klæg)
300 g fuldkornshvedemel
Olivenolie-spray til at spraye over bollerne
Birkes til at drysse overbollerne
Sådan gør du
Kog 5-kornsblandingen op i den ene dl vand sammen med olie og salt. Lad blandingen stå en halv time så kornene kan blive afkølet og bløde. Udrør derefter gæren i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele sammen. Jeg kan godt lide det bliver lidt klægt så hold gerne igen med for meget mel. Tildæk dejen og lad den hæve et lunt sted i ca. en time. Læg bagepapir på en bageplade og ”klask” dem roligt på med en ske (som en murer lægger mørtel på en mursten ) Spray et let lag olie på og drys med birkes. Lad dem hæve igen i ca. 25 min. Bag dine æbleboller på midterste ovnribbe i ca. 20-25 min. ved 225 gr.
ÆBLEMARMELADE
Det skal du bruge
4 stk. Kanzi æbler
1 knivspids fintreven ingefær
max 1 dl vand (tilsæt lidt ad gangen)
En halv citron (usprøjtet), du skal bruge saften og skal
150 g sukker (eller mere, smag til)
Skræl æblerne og skær dem i små tern kog dem op sammen med alle de andre ingredienser. Lad det simrer i lille halv time og hæld det i et glas der er skoldet. Sæt låg på med det samme og lad det køle. Så er nemt er det at lave sin egen marmelade
OBS! Skal opbevares i køleskab og gerne spises inden et par dage ellers skal du tilsætte Atamon
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!