JULEBORDET – MANGLER DU INSPIRATION?
Der skal dækkes en del borde i denne søde juletid. Selv hverdagen føles lidt mere romantisk og hyggelig i december. Jeg har samlet nogle inspirerende ideer til dit julebord – fra nordisk enkelhed til eksotisk 1001 nats juleeventyr
EKSOTISK OG EVENTYRLIGT
Har du et ægte tæpper liggende på gulvet, så send det en tur til rens og brug det i denne jul som dug til et smukt eksotisk og eventyrligt juleeventyr. Pynt med tørrede blomster og glaskugler og sorte servietter, bundet i bunden med velourbånd eller som her med rustik snor. Dette billede er fra Brandts Indoor. Hvis du har forelsket dig i denne stil, så kan du se meget mere her
MIT EGET BORD
Jeg har lavet en blomsterkrans med tørrede blomster, pynt som jeg selv har designet for A Simple Mess, vintageglas og stel fra Royal Copenhagen. Dugen er fra Sødahl, bestikket er fra Bitz
DEN STORE BUKET
Byd gæsterne velkommen rundt om bordet med udsigt til kæmpe vase med en skøn buket med en flot blanding af fyrgrene og blomster. Inden gæsterne sætter sig, fjerner du buketten og lader de søde miks af lysestager bliver borddekorationen. Hele stellet, vase og stager er ‘Hammershøj’ fra Kähler
DET SØDE JULESTEL
Kählers Hammershøj julestel er et af mine yndlingsjulestel. For mig er julen nemlig vidunderlig barnlig med et strejf af noget elegant og eventyrligt. Lige præcis sådan er dette stel er. De fine mønstre er malet som små akvareller af Rikke Jacobsen. Jeg gad godt dække op til en romantisk julemiddag med det stel.
DEN GRØNNE DUG
For at understrege den hyggelige jul der dufter af gran – så brug en mørk, varm grøn dug – her er det som en smuk bund til ‘Hammershøj’ Julestellet
LEG MED GULD OG GLIMMER
Gør dit julebord til én stor juledekoration. Lad dekorativt julepynt fra Bjørn Wiinblad hænge ned fra loftet så det næsten når pynten på bordet. Lad det hele flyde sammen i guld og glimmer og flotte krystalglas – alt er tilladt, bare det er skinnende og med masser af detaljer.
EVENTYRLIGT
Bjørn Wiinblads univers er legende og med et eventyrligt twist af magiske Tivoli. Med det finurlige julestel kan du skabe en drømmende jul fuld af magi. Her er der frit spil for kreativiteten, helt i Bjørn Wiinblads ånd.
DEN LAVE JULEDEKORATION
Her er borddekorationen, der gør det nemt at se alle gæsterne rundt om bordet. Bind små buketter med tyndt ståltråd og sæt dem sammen på et langt tykt stykke ståltråd. Bugt den elegant mellem glas og lysestager. Hvis du ikke er så vild med det store gør-det-selv-projekt kan du også bruge efeu-grene. Tag så lange grene som muligt, læg dem så de danner en dekoration på bordet, tilfør eventuelt røde æbler og drys med sølvglimmer. Bordet her er dækket af Broste Copenhagen
DENKADENT OG OVERDÅDIGT
Her du lyst til at lege jul på slottet, så er det med at gå all in på den store overdådige juledekoration som center pieces. Her er det julekugler, guldsprayet olivengrene, små pakker og fyrgrene i et stort smukt virvar. Dekorer også gæsternes tallerkener, brug en mørk dug og vær ikke nærig med guldet. Julestellet er fra Bjørn Wiinblad
GIV EN GAVE
Jeg holder af at give gaver og et af mine egne små yndlings-borddækningstip er, at lægge en lille gave til hver gæst. Gå fx. i en genbrugsbutik og find en sød ting til hver, som symboliserer jeres relation. Pak gaverne ind og lad dem være en smuk del af dekorationen. Her er bordet dækket med Bjørn Wiinblad stel
STILLE OG BLIDT
Skal din borddækning være mere rolig og afdæmpet, er der her et skønt bud fra Rosendahl. Lad naturens blide farver danne ramme om julens vidunderlige middage. Her med Rosendahls ‘Grand Cru Moments’ stel, der er drysset med yndige, små guldstjerner.
BRUG ADVENTSKRANSEN
I år falder fjerde søndag i advent sammen med juleaften, så derfor er det da helt oplagt at bruge adventskransen, som dekoration på julebordet. kombiner med grankogler og frøkapsler fra naturen.. Husk at plukke i tørvejr, så du ikke står med vådt pynt på den store aften. Alt service på bordet er fra Rosendahl
NORDISK OG STILRENT
Ferm Living serverer årets julemiddag i et nordisk, stilrent designudtryk. Stilen er tone i tone med støvede, gråbrune nuancer, grene fra fyrtræer og en ikonisk lysestage som borddækningens midtpunkt. Sådan kan du også dække op til dine middagsgæster
HVERDAGS JULEHYGGE
Jeg vil invitere min familie på julekagehygge og bordet skal være så enkelt og smukt, som dette fra Ferm Living, som på en eller anden måde kan få beige tone i tone til at blive helt utrolig smukt og indbydende – mig tiltrækker de i hvertfald
ENKELTHED
Julen behøver ikke være røde nisser og bling, bling. Den kan også være stille og blid. Måske er du mere til det og måske har du brug for roen i den hektiske december. Her er i hvertfald et godt bud fra Broste Copenhagen på den enkelte borddækning.
BRUG HVERDAGSSTELLET
Du behøver ikke bruge en bondegård på et fint julestel. Brug hverdagsstellet og kombiner det med en smuk grå hørdug, matte, grønne glaskugler, lidt gran og lys grå silkebånd. Smukt og enkelt. dette stel er fra Broste Copenhagen
Meget smukt indlæg 🙂
De mørke dybe farver må jeg sige tiltaler mig meget, det giver en dybde og stemning på en helt anden måde 🙂
Tak for inspirationen og en glædelig december ønskes du herfra 🙂