JEG “FORLADER” DORPH
Måske kan du ikke lade være med at læse nu. Det er helt med vilje, for jeg har virkelig brug for du og mange ser det her. Hvorfor? Læs mere her …
I 2013 blev jeg gift og troede på det store ja, jeg fik navnet Dorph og i starten føltes det rigtigt.
Skæbnen ville også, at jeg i 2014, mens ægteskabet stadig var nyt, skabte et interiør brand ’A Simple Mess’ i samarbejde med en stor jysk virksomhed. De havde puttet en masse millioner i brandet og jeg designede produkterne. Under alle vaser, lysestager og figurer stod der printet ’A Simple Mess by Louise Dorph’ … og så, lige inden vi kom på markedet med første kollektion, knækkede ægteskabet midt over.
Min webshop har skiftet navn og fået et nyt look se den her
Foran mig stod der varer for en million-milliard med mit nye Dorph-navn på. Lidt svært, for mens fragtskibene var lastet med produkter, sluttede ægteskabet. Jeg besluttede mig for, uofficielt, at jeg privat ville gå tilbage til mit pigenavn ’Houvenaeghel’ så jeg fik det ændret og blev den gamle Louise igen (i øvrigt et navn alle mine fire børn har som mellemnavn) og udadtil og professionelt måtte beholde ’Dorph’ i den periode det var nødvendigt at jeg pga. A Simple Mess, beholdt det. det galt også i forhold til diverse TV-programmer og samarbejder.
Men altså, kære søde følgere, det er slut nu. Jeg hedder ikke Dorph mere. Og har faktisk ikke gjort det længe. Det er jo ellers nemt og bekvemt, for mit pigenavn ’Houvenaeghel’ er ikke nemt hverken at skrive eller udtale. Men det stammer fra Dunkerque i Nordfrankrig hvor min fars familie kommer fra. Jeg har familie i hele verden med det navn og det dejligt at gå tilbage til sine rødder og holde fast i der hvor jeg kommer fra.
Min private instagram hedder nu ‘louiseleverlivet‘ og butikken hedder ‘atelieratelje‘
Hvorfor jeg fortæller det nu? Det gør jeg fordi jeg samtidig ændre mit firmanavn, så det ikke hedder Atelier Louise Dorph, men Atelier Atel’je . Fra nu af vil det stå på butikken, på webshoppen og på mine produkter. Jeg er mit design, min keramik og min kunst og så er jeg dybt i hjertet ‘Louise Houvenaeghel’. Min Instagram hedder ’louiseleverlivet’ da ’louisehouvenaeghel’ var taget. Jeg lever nemlig livet med alt hvad der har fulgt -og følger med … og nu er jeg fri og mig selv til at leve MIT liv med MIT navn.
Ps. Jeg er godt klar over, at dette blogindlæg ikke får alle til at vide at mine navne på shoppen og Instagram er ændret, derfor tager jeg det i små etaper. Du vil derfor opleve, at jeg i nogle samarbejder stadig har efternavnet Dorph. Med tiden bliver det også udfaset…
BUTIKKEN FINDER DU PÅ ORDRUPVEJ 70 B, 2920 CHARLOTTENLUND
Hej Louise
Det er rigtigt det du gør hvis du føler det er det rigtige for dig, vær ikke flov over dit andet efternavn folk skal nok vænne sig til det, skriv det på din forretning man vænner sig til det, du er en sej kvinde Louise, forsæt sådan, held og lykke ven❤🙏😊
Så dejligt at du har valgt at være dig og følge din mavefornemmelse – det er som oftest det rigtige valg, og man kan se sig selv i øjnene med god samvittighed.
De største kram til dig – det er en fornøjelse at følge dig.
De bedste hilsner
Ulla Rosendahl
Kære Louise
Har selv været der…. Kender følelsen og tro mig, det er det HELT rigtige💪👏
Go for it! Lev livet❤️
Tillykke til den “gamle” Louise
Kære Louise. Godt at kombinere både praktisk beslutning med at følge sit hjerte. Passer med god timing til at jeg lige har “mødt dig” igen. Hvordan udtaler man det så?
God vind, vinder.
Kære Louise
Hvor er det dejligt for dig og den rigtige beslutning. Lev livet vi er her kun en gang.