HAR DU SVÆRT VED AT SOVE?
Jeg har. Det er så belastende, jeg roder rundt og kæmper med at sove. Eller gjorde. Jeg har nemlig fundet nogle små tricks, der hjælper mig. Måske kan de også hjælpe dig …
DET VARME BAD
Et af de bedste tips er at lægge mobilen fra dig. Den smarteste måde er at tage et langt varmt brusebad lige inden du skal sove. Nyd de varme, bløde stråler, som masserer din krop og fjern dine tanker fra Facebook, Instagram og chefens sure mail. Nyd at lave ingenting og kravl op i de kølige dyner og mærk roen brede sig i dit sind. Flyd med og flyd ind i søvnen.
FRISK, KOLD LUFT
Jeg har altid åbent vindue, der er iskoldt i mit soveværelser. Det er sundt at få frisk luft og det hjælper på søvnen. Hvis du synes det er for koldt er det sansynligvis fordi din dyne ikke er en vinterdyne. Med den rette dyne kan du holde dig varm og sovende hele natten.
EN GOD MADRAS
Jeg anede det ikke før jeg selv fik en. Faktisk er det et samarbejde, jeg har med Auping, der har fået mig til at indse, hvor meget det betyder. Det er måske nummer et på denne liste. Og det har intet at gøre med samarbejdet, at jeg er så positiv. Det handler om, at en madras, der passer til din krop og behov, er noget af det vigtigste. Jeg har valgt en madras, som er stenhård, jeg kan nemlig ikke sove i en blød seng. Det har gjort underværker, at jeg ikke får ondt i ryggen. En anden fordel er, at huden kan ånde.
DEN UNDERLIGE HJÆLP
Det her lyder mærkeligt og måske er det bare placeboeffekt. Jeg har hørt at det virker positivt på søvnen, at spise to kiwier dagligt. Jeg har prøvet og jeg er stadig i tvivl om det er tankens magt. Dog vil jeg sige, at så længe (jeg tror på) det virker, så gør jeg det. Alt for at sove 🙂
GÅTURE OG MOTION
Der er ikke så meget at sige. Motion virker. Jeg er ikke den store trænningsfreak, men jeg elsker lange gåture og de dage jeg har gået ekstra langt og rørt mig meget. Det er dem, der er efterfulgt af den bedste søvn. Just do it!
FRISK DUFT I ANSIGTET
Jeg sover bedst, når jeg har været i bad, renset min hud og børstet tænder (meget længe, jeg kan ret godt lide at børste tænder 🙂 ) . Som sidste lille ritual jeg godt lide at have face mist stående på mit natbord, specielt om sommeren bruger jeg det meget. Følelsen af at det dufter og den friske vind fra det åbne vindue, der rammer ‘misten’ i mit ansigt, gør noget godt for min søvn. Jeg ved ikke om det virker på dig, måske virker det opfriskende. På mig føles det bare rent og lækkert.
Tak for gode råd 🙂
jeg har selv svært ved at få en god søvn.
Den med kiwi vil jeg indføre.
Jeg bruger lavendelspray på min hovedpude, det kan også berolige.
Men jeg er nu af læge rådet til at prøve melatonin.
Så alle gode råd skal jeg bare have gang i nu.
Tak for inspirationen og en god dag til dig 🙂