ER DU FORÅRSKLAR?
Er du også i forårshumør og kribler det for at komme i gang med at indrette dit udeliv? Her får du nogle skønne nyheder til have og terrasselivet
Jeg elsker den tid vi går i møde, elsker det spirrende forår og jeg nyder, at indrette min store terrasse i sommerhuset og min lidt mindre af slagsen i lejligheden. Mit eget udeliv er præget af, at jeg holder meget af at have gæster til drinks og grillmiddage. Der er langbord med plads til hele familien, en stor pizzaovn og krydderurter i bedet, der er bygget ind i terrassen. Jo, foråret og sommeren er en lykkelig tid og heldigvis er det hele lige om hjørnet
ACCESSORIES SKABER HYGGE
Der er ikke meget forskel på ude og inde. Det er med tilbehøret du skaber hyggen og den personlige stil. Det kan du gøre med krukker, kurve, lanterner og tekstiler. Jeg er selv glad kæmpe krukker og min pizzaovn, der ikke kun bruges til madlavning. Men også bare som et hyggebål, der varmer når mørket falder på.
UDELIVETS MØBLER
Vil du gøre lidt ekstra ud af dit udeliv er møblerne vigtige elementer. Naturen og havens blomster danner rammen og du kan sætte prikken over i’et med nogle elegante møbler. Jeg er selv til langborde og komfortable stole og var jeg begavet med en kæmpe terrasse, havde jeg også indrettet et lækkert loungeområde med en stor sofa. Hvem ved, måske bliver det en dag til virkelighed
MAL DINE MØBLER
“Mine møbler er faktisk fine, de er bare kedelige, hvad gør jeg?” Jeg får tit spørgsmålet om hvordan man får sin egen stil og mere personlighed. Svaret er næsten altid. MAL, MAL … du kan skabe så meget liv og forvandling med maling. Og er du ikke vild med den første farve du har valgt, så kan du jo bare male det over og starte forfra. Har du udemærket havemøbler, men trænger du til at spiffe dem op. Så får du lige lidt inspiration her. Se lige hvor fint det kan gøres
TEKSTILERNE GØR FORSKELLEN
Puder, plaider, gulvtæpper og florlette duge, som bevæger sig i den lune sommervind. Der er ikke noget, som tekstiler, der med sine mønstre og taktile overflader, kan skabe en varm og stemningsfuld atmosfære. Jeg lægger gulvtæpper ud på min terrasse og bløde puder i mine møbler og JA, de skal slæbes ind når duggen falder eller regnen vander havens og terrassens blomster. Men så får jeg lidt ekstra motion. Jeg ofre gerne lidt crossfit light for ekstra hygge i haven.
LYS I MØRKET
Der er ikke noget hyggeligere end den rette belysning, Vi er gode til at huske det indenfor. Men det er altså lidt skønnere, at sidde ude når nattemørket falder på og der er lys i smukke lanterner og lysdekorationer
FORKÆLELSE OG SOMMERSØDE SERVERINGER
Lige om lidt starter den søde tid, med havens bær, med velsmagende. læskende sommerdrinks og hvor du kan dække, smukke sommerborde fuld af markbuketter og servere grillmad for dine bedste venner og dejlige familie. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at sidde helt stille og lytte til alle mine søde børn snakker i munden på hinanden. Jeg skal fylde dem med koldskål, jordbær og kager pyntet med hyldeblomster … kom an forår og sommer
BRUG BLOMSTERNE
Det er lige om hjørnet at haven kommer til at bugne med blomster. Sæt store grene i vaser, lav blomsterkranse og læg dem på bordet som pynt eller sæt dem i håret, giv din mad blomster på. Du kan finde en guide her til spiselige blomster
Så smuk en stemning for sådan en boheme elsker som jeg 🙂
Der var da lige nogle sager, som er kommet på min liste, den liste jeg laver til hvert år på gården, lidt nyt til stemningen 🙂
En smuk dag ønskes !