SLUT MED AT SMIDE FESTEN UD
Kender du det? Du har holdt fødselsdag, det er blevet fejret på alle måder med papirflag og engangs-flagguirlander. Fester må man aldrig holde op med at holde, livet skal fejres. Men den bedste måde er, (efter min mening) at feste med produkter der kan genbruges år efter år, fest efter fest
Jeg har lige fejret fødselsdag for hele familien og på torsdag står den på stor fødselsdagsreception for venner, kolleger og samarbejdspartnere – jeg ved godt hvordan jeg ville pynte mit kagebord, hvis jeg fik fingrene i Langkilde & Søns flagsortiment
Du finder nemlig, de sødeste flag og ranker hos Flagfabrikken Langkilde & Søn, der har en lang tradition for at skabe flag. Både til os danskerne, det offentlige og til endda til kongehuset. I dag er det er fjerde generation Langkilde, Nicole Langkilde og Chantall Scott, der står i spidsen. De har udvidet Langkilde & Søns repertoire fra flag til interiør som passer til alle slags fester, både til børn og voksne 🙂
Nicole Langkilde og Chantall Scott har draget nytte af flagfabrikkens mangeårige erfaring med flagproduktion. Flagekspertisen bliver brugt til at skabe pynteinteriør, så folk uden flagstang også kan få glæde af Dannebrog – og en række andre nordiske flag i øvrigt.
Du kan blandt andet finde flagranker, fødselsdagsflag til kagen eller duge med små flag på fra Langkilde & Søn. Alt sammen skabt med en bæredygtig tilgang. Langkilde & Søn bruger nemlig reststofferne fra produktionen af de store flag i arbejdet med interiøret. Intentionen er at skabe kvalitetspynt, der kan leve i generationer og blive brugt igen og igen – i stedet for papirduge, lagkageflag af karton og plastikflagranker, som kun bliver brugt en gang. Whats not to like – Jeg er i hvertfald vild med det hele 🙂
Langkilde & Søns historie går helt tilbage til 1938. Oluf Langkilde er sømand og falder ned fra en mast på en sejltur. Faldet afslutter karrieren som sømand, men bliver startskuddet på en ny levevej. Oluf Langkilde bliver nemlig sat til at reparere flag i Søværnet, og det udvikler sig til en mindre flagfabrik, der har været i familiens hænder i generationer.
Se mere om Langkilde & Søn her
Tusind tak for henvisning. Det er bare noget helt andet end de plastikflag, som man kan købe i supermarkedet.