JEG ER HELT FORKERT
Jeg er på mange måder forkert. Jeg blev gravid som 18 årig, havde ingen uddannelse og valgte moderskabet før karrieren. Alle rystede på hovedet og få gav mig store odds i forhold til en seriøs fremtid udenfor kødgryderne.
Jeg har fået fire børn og jeg har gjort det hele bagvendt, omvendt og skrupforkert. Jeg har været make-up artist, stylist, skønhedsredaktør, moderedaktør og chefredaktør. Ingen af delene har jeg gået målrettet efter eller uddannet mig til (lidt løgn. Jeg er faktisk uddannet make-up artist). Alt andet er opstået, fordi jeg blev draget af de kreative miljøer, de gode legepladser og inspirerende kollegaer. Jeg sad ikke på et tidspunkt i 9. klasse og besluttede mig til hvordan min fremtid skulle forme sig. Jeg har altid fulgt mit hjerte, det der gjorde mig glad og fodret mit indre legebarn.
Egentlig har jeg aldrig passet ind i den etablerede design -og modeverden. Jeg har været lidt for barnlig, ikke elitær, ikke vidende nok, ikke uddannet nok og ALT for meget og ALT for pjattet. Ikke i mine egne øjne forståes. Jeg mener man kan være useriøs og legende på en ret seriøs måde. Men når man ikke lægger en plan for livet og vælter lidt rundt i bolledejen, så laver man en masse fodfejl. Hvilket jeg bestemt har gjort. MEGET. Jeg har gjort det i mit privatliv og i min karriere. Men det er okay med mig. Jeg er faktisk glad for alle de uperfekte ting jeg har gjort. Jeg tror på, det har gjort mig en smule mere rummelig.
Så, kære læser. Jeg vil forberede dig på, at jeg med sikkerhed også kommer til at lave en masse fejl i fremtiden. Nogle folk nok vil ryste på hovedet, andre vil skrive private beskeder til mig, hvor de skælder mig ud over ikke at følge det, de opfatter som rigtigt. Andre vil give mig en masse kærlighed og støtte mig i at rejse mig op igen (tak for det!). Det kan gøre lidt ondt at fejle, men det er også udviklende og så bliver det hele lidt mere kulørt og sjovt, når vi ikke alle følger det samme spor.
Jeg har fjumret og vrøvlet og lavet en masse fejl på direkte tv. Men tænker stadig, at det er sjovere at se på end noget der er alt for perfekt. Man skal jo finde en undskyldning 🙂 Se det lille klip her…